På dette hold vil du få yoga med fokus på at nære og træne hele kroppen på en sund og holistisk måde.

Timen er bygget op omkring et flow, hvor dynamisk yoga møder dans, styrkende stillinger og bløde yin-stræk, og hvor der er plads til alle uanset erfaring.

Dansedelen består af simple guidede bevægelser af alle led for at skabe varme, liv og cirkulation og forberede kroppen på at få mest mulig ud af yogaens solhilsner, styrkende stillinger og dybe stræk.

Ved timens afslutning lader vi krop og sind smelte hen i dybe stræk (yin-inspireret yoga) der går dybt ind på bindevæv, led samt det centrale nervesystem og slutter altid med en afspænding.

Skriv til os for tilmelding