TRAUMEYOGA - YOGA MOD STRESS ANGST OG PTSD

Yoga mod stress angst og PTSD Metode til regulering af et overbelastet nervesystem med rødder i forskning.
Ring: 2987 2092Kontakt os

FORLØB EFTERÅR 2024/ FORÅR 2025

Tirsdag kl. 13.00-14.30

 ( Fuldt booket)

Onsdag  kl. 13.45-15.15.

 

TILMELDING 

Der er plads til max 8 deltagere på holdet.

Alt udstyr er til rådighed

Kontakt Louise ( 29 87 20 92/ louise@ryyoga.dk eller via kontaktformularen, hvis du vil tilmelde dig eller høre mere.

 

YOGA MOD STRESS ANGST OG PTSD

Traume hensyntagende yoga har rødder i forskning inden for traumeområdet og hjælper til at hele et stress, angst og PTSD / et overbelastet nervesystem.

Dette forløb,- traume hensyntagende yoga tager afsæt i TOY.

(Traume Orienteret Yoga) som er en metode med rødder i klinisk forskning inden for traume området. Traume Orienteret yoga følger nervesystemets bevægelse i kroppen og hjælper til at regulere dette.

Traume hensyntagende yoga – et tilpasset forløb med værktøjer der virker!

På baggrund af mine mange års erfaring med at undervise i hensyntagende yoga inkluderer jeg øvrige programmer som jeg af erfaring ved virker for rigtige mange mennesker som lider af stress, angst og PTSD.

Andre yoga stilarter som restorativ yoga vil derfor også indgå. Særligt ved stress og udbrændthed hvor den restorative yoga går dybt ind og stimulerer og regulerer organerne og nervesystemet.

Omvendt er restorativ yoga ikke nødvendigvis godt hvis der er tale om en PTSD diagnose.

Er du i tvivl om holdet er noget for dig og har du spørgsmål så synes jeg du skal kontakte  mig!

På dette hold er der særligt fokus på at vi er forskellige og har forskellige behov. Det kan ligeledes skifte fra gang til gang. Derfor har jeg fokus på at støtte dig i hvad der føles rigtigt for dig og der gives alternativer og muligheder for at træffe valg ud fra hvad du sanser i din krop og dit nervesystem.

KONTAKT MIG

louise@ryyoga.dk

29 87 20 92

Med traume hensyntagende yoga inviteres du til at komme hjem til dig selv. Hjem til kroppen som et trygt sted at være!

Mindre stress og angst, mere energi og livskvalitet med traume hensyntagende yoga.

Yoga mod stress, angst og PTSD,- Traume  hensyntagende yoga er yoga som har fokus på at afhjælpe  disse tilstande for dermed at opnå højere grad af livskvalitet.

Ved hjælp af metoder og teknikker som dette forløb tilbyder, får du værktøjer til at blive herre over din egen krop og dermed dit eget liv. For kroppen og sindet kan larme, og hæmme os i vores livsudfoldelse når vi går rundt med uforløste spændinger.

Yoga med sansning i centrum

I en tryg og tillidsful ramme  og i en tryg relation til hinanden kan vi udvikle os side om side. Dog handler dette forløb handler ikke så meget om det mentale og ordene.

Men i stedet om den sanselige måde vi besøger kroppen på for at hele og forløse den stress eller angst som bor i den.

At erfare på et sanseligt plan at kroppen har en naturlig rytme at der er et naturligt skift i sansningerne af denne.

Efter hver undervisning er det muligt at spørge ind til undervisningen,  eller at dele hvad der evt. dukker op til overfladen efter at have praktiseret denne særlige yogaform. .

At skabe et nyt aftryk i nervesystemet

Når du praktiserer traume hensyntagende yoga vil du over tid over tid plante et nyt aftryk i dit nervesystem og derved blive mere fri af af den stress eller angst som bor i kroppen.

Specialiserede programmer:

  • Åndedrættet og vagusnerven
  • Traume hensyntagende yoga mod stress, angst, PTSD.
  • Meditation og afspænding særligt designet til et stresset/ ængsteligt/ traumatiseret nervesystem.
  • Nærværsøvelser.
  • Specialdesignet program til at regulere nervesystemet. Dette program er udviklet af forskere inden for traume området og er testet på PTSD ramte, og er den røde tråd igennem forløbet. Værktøjerne du gives på traume hensyntagende yogaforløb er designet til at afhjælpe stress angst og PTSD

Deltagerne oplever ofte at flere symptomer forsvinder og at det det bliver nemmere at leve med de symptomer og reaktioner der kan opstå, nu velvidende om hvordan ens stress angst eller PTSD håndteres.

AT LEVE MED LANGVARIG STRESS ANGST ELLER PTSD

Traumatiske hændelser kan udløse langvarig stress, angst tilstande derunder PTSD. Man have oplevelsen  af at have mistet kontrollen over kroppen og måske livet. Man kan have oplevelsen af at blive slave af den uro som lever i kroppen . Nervesystemet husker, hvilket kan resultere i irrationel adfærd i situationer, hvor der egentlig ikke er nogen fare på færde.

HVORDAN  OPSTÅR ET TRAUME

Et traume er et slags uforløst stress aftryk i kroppens nervesystem. 

Et traume kan være forårsaget af en voldsom hændelse. Feks. ved, biluheld, overfald, overgreb, fødsel, at miste nogen osv.

Et traume kan også opstå ved at vedblive at overhøre kroppens signaler og overskride en grænse for hvor meget pres kroppen kan klare. På den måde kan et traume opstå over tid, hvor vi først opdager det for sent ved at vi begynder at få stress og angstsymptomer. Et eksempel her kan være psykisk vold eller at vedblive at være i et andet stressende miljø for længe.

Udviklingstraumer er et andet slags traume som sker i relationen til andre. Dette når vi ikke er blevet mødt kærligt og anerkendende med omsorg og trøst. Resultatet kan være at vi tager usunde mønstre og strategier med os ind i voksenårene, hvor det kan komme til udtryk ved manglende evne til at mærke og respektere egne samt andres følelser og grænser kan blive en udfordring.

Uanset hvilket type traume der er tale om så kan stress, angst, depression og ensomhed blive en kedelig følgesvend i livet.

EMPOWERMENT OG LIVSKVALITET 

På traume hensyntagende yogaforløb  er hensigten at give dig redskaberne til håndtere din stress, angst eller PTSD. På denne måde lærer du simple værktøjer som du selv kan tage fat i.  Kroppen er intelligent og er kun ude på at hjælpe og støtte dig. Kroppen og nervesystemet har evnen til at regulere sig selv når vi giver plads hertil. Traume hensyntagende yoga vil hjælpe til at sætte et nyt aftryk i nervesystemet over tid og samme tid giver dig mere værketøjer til når uroen melder sig akut. 

Dette ved hjælp af en helt særlig tilgang til yogaen – derunder meditationerne og nærværs øvelserne som også har rødder i forskning inden for  traume området. 

Artikel

At hele traumer med yoga.

Af Bessel van der Kolk- klinisk forsker inden for traumeområdet.

https://kripalu.org/resources/how-yoga-helps-heal-trauma-qa-bessel-van-der-kolk

Selvregulering af nervesystem

 Simple værktøjer til at kunne regulere eget nervesystem igennem

yoga praksis

afspænding

meditation

Særligt designet til at regulere et overbelastet nervesystem

Interoception

Det handler om at komme hjem til sig selv og lære at det er trygt sted at være.

Du inviteres til at sanse og være med kroppen

og de oplevede sansninger

i det omfang som passer til dig

Personlige grænser

 Invitationer til at mærke og respektere din krops grænser

Hensigtsmæssig valg

Invitationer til at træffe valg som er hensigtsmæssig for dig

 I første omgang i forbindelse med din yogapraksis,

på baggrund af hvad du sanser i din krop.

På sigt med henblik på at kunne overføre dette til dit levede liv

Naturlig rytme i kroppen

At opleve kroppens naturlige rytme og bevægelse i stedet for stagnation

Alle sansninger og fornemmelser i kroppen kommer og går i rytmer

Selv når sansninger føles farlige er det forbigående

Empowerment

En mulighed for at øge følelsen af at mestre egen krop og eget liv

KROPPEN SOM EN DEL AF BEHANDLINGEN

Ved stress angst eller PTSD har kroppen har brug for at være en del af behandlingen, for det er primært igennem kroppen og sanserne vi oplever verden. Ved en traumatiseret tilstand er vi nødt til at arbejde bottom up.  Det betyder at traumet skal løsnes via kroppen igennem kropslige øvelser for at få bedre adgang til vigtige kognitive funktioner som feks. evnen til at mentalisere. 

DEN SANSENDE HJERNE

Et traume er et slags aftryk i reptilhjernen og det autonome nervesystem, som styrer flygt kæmp mekanismen.

Reptilhjernen er en sansende hjernedel hvor følelser og vurderingen af sig selv og andre er forankret i kroppen og er fundamentalt afgørende for vores opfattelse af virkeligheden.

For at kunne anskue verden som et trygt og sikkert sted, må denne del af hjernen og nervesystemet reguleres.

Her kommer yogaen ind i billedet. Det er igennem de kropslige øvelser reguleringen finder sted. 

ET TRYGT RUM MED PLADS TIL FORSKELLIGHED

Traume hensyntagende yoga, mod stress angst og PTSD udspiller sig i et trygt rum hvor der gives  plads til at yogaformerne kan se ud på mange forskellige måder, når vi træffer forskellige valg ud fra hvad kroppen fortæller.

Jeg er IKKE optaget af, hvordan du som deltager ser ud i de forskellige yogaformer.

I stedet inviterer jeg dig  til at sanse, hvad der føles rigtig for dig.

Traume hensyntagende yoga er en tryg måde at opleve det at have en krop igennem

  • Bevægelse
  •  Åndedræt
  • Styrke
  • Balance
  • Afspænding

Bessel van der Kolk

Bessel van der Kolk er klinisk psykiater og førende forsker indenfor traume området.

Her kan du se en video, hvor han  taler om yogaens rolle i forhold til behandling af traumer.

Artikel

At hele traumer med yoga – af Bessel van der Kolk- klinisk forsker inden for traumeområdet.

https://kripalu.org/resources/how-yoga-helps-heal-trauma-qa-bessel-van-der-kolk

Mød din underviser

Louise Kjær

Louise Kjær

Underviser

  • Eksamineret 2 årig hatha yogalærer udd.  ved Åse Kristensen i København 2008
  • Over 10 års erfaring som fultidsyogalærer.
  • Specialiseret i hensyntagende yoga indenfor fysiske og psykiske hensyn i yoga mod stress, angst og PTSD
  • Uddannet i Traume Orienteret yoga (TOY) , kinesiologi, healing, børneyoga og klangmassage. 
  • Uddannet mindfulness instruktør ved AtWork.
  • Metakognitiv adfærdsterapi- 6 ugers personligt udviklingsforløb. 
  • Louise er uddannet som pædagog og har mange års erfaring i arbejdet med psykisk sårbare. 
  • PT er Louise under uddannelse til Biodynamisk Kranio Sakral terapeut.
  • Privat bor Louise i Stilling med sin kæreste og deres to sammenbragte drenge.  

Jeg møder dig der hvor du er.
Med respekt for at det er dig der mærker grænserne i din krop.

Bliv klogere på hvad du selv kan gøre for at afhjælpe dine skavanker

Du vil blive støttet i at mærke og respektere dine grænser

Healing og helbredelse udspringer fra en accept af hvad nuet byder på